JDB El-teknik rådgiver om elektricitet. Grøn energi er en af JDB EL-TEKNIKs mærkesager, fordi grøn energi sparer både miljøet for yderligere CO2-udslip og endvidere giver erhverv og private husstande en markant økonomisk besparelse.

Den grønne kontakt

Lauritz Knudsen har introduceret Den grønne kontakt (TM) med en “sluk-alt”-funktion, som gør din bolig endnu grønnere og samtidig sender dine el-udgifter helt i bund.

Standbyfunktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig. Men når dine el-installationer står på standby, gør dine udgifter det ikke.

Penge ud af vinduet

Faktisk kan standbyforbruget reduceres op til 65%, hvis du får en såkaldt sluk-alt funktion. Standbyforbrug er det, dine el-apparater bruger, når de ikke er slukkede på stikkontakten. Og samlet set udgør standby 10-15% af el-forbruget i boligen. Det er 10-15% procent ekstra udgifter direkte ud af vinduet – for ikke at tale om den ekstra miljøbelastning, som el-forbruget medfører.

Sluk alt…

Med vores energibesparende sluk-alt løsning placeres en kontakt direkte ved hoveddøren. Her kan du slukke for lyset og alle hjemmets strømslugere og sikre, at de ikke bruger strøm, når du ikke er hjemme. Det kalder vi for Den grønne kontakt – og så gør det heller ikke noget, at du får den ekstra tryghed, at fx kaffemaskiner, brødristere, strygejern eller andet farligt udstyr ikke står tændt ved et uheld, når du forlader hjemmet.

…eller sluk det du vil

Du kan vælge en sluk-alt løsning eller en løsning, hvor du slukker for bestemte ting i huset. Begge løsninger kan udføres i din bolig, uanset alder og type på den el-installation, du har i dag. Og uanset størrelsen på den løsning, du vælger, kan du se frem til lavere el-udgifter og mindre miljøbelastning.
For mere inspiration besøg Lauritz Knudsen.