Gode tips: Sådan får du en lavere elregning

Mange af os vil rigtig gerne spare, der hvor vi kan, så der er penge til andre og sjovere fornøjelser. Men selvom man egentligt har intentionerne og motivationen til det, kan det være svært at vide, hvor man skal slå til, og hvad der er mest effektivt at gå til værks med. Vi har i indlægget her samlet en række gode tips, som kan hjælpe dig med at nedsætte dit elforbrug og dermed give dig en lavere elregning.

Indstil køleskabet og fryseren korrekt

Køleskabet og fryseren er nogle af de ting i hjemmet, som sluger allermest strøm. Det skal hele tiden holde en lav temperatur og er hele tiden tændt. Du kan dog påvirke strømforbruget ved at indstille køleskabet til 5 grader og fryseren til -18 grader. Hvis du indstiller temperaturerne til lavere end det, giver det dig et højere strømforbrug.

Brug forvarmen i ovnen

Selvom det for mange er kutyme at vente med at sætte maden i ovnen, til den er varm, er det ikke nødvendigt. Sætter du maden i ovnen samtidig med, at du tænder for den, kan du på sigt spare ret meget på elregningen. Det har sjældent nogen betydning for maden.

Sluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i

En rigtig god vane at få er at slukke lyset i de rum, man ikke opholder sig i. Det gælder både i køkkenet, når man sætter sig i spisestuen for at spise samt på badeværelset, når man er færdig med at gå i bad eller gøre sig klar. Det betyder rigtig meget på den lange bane for elregningen, at lyset ikke brænder hele tiden.

Brug LED-pærer

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det er rigtig godt for elregningen, hvis du skifter dine glødepærer ud med LED-pærer. Selvom de er en tand dyrere i indkøb, er det en langt billigere løsning, da de holder i dobbelt så lang tid som andre pærer. Over tid kan du faktisk spare mere end 500 kroner per LED-pære.

Spar på strømmen med KNX

KNX er et smart og intelligent system, som for eksempel tillader dig at slukke for alle standby enheder med et enkelt tryk eller at sætte alle installationer på dæmpning, så man får det rette lys om aftenen. Det kan få alt lige fra lysinstallationer til alarmer og varmeanlæg til at fungere sammen, hvilket i sidste ende kan spare dig for en god sum penge på elregningen.