3 EL-ting du skal være opmærksom på, INDEN du køber hus eller lejlighed

Der bliver købt og solgt huse hele tiden. Især nu, hvor markedet er så godt og lukrativt. Det betyder, at vi laver mange EL-tjek og mange forebyggende eftersyn. Desværre er der mange der fravælger dette, eller ikke får lavet et el-tjek af en virksomhed der ved hvad de laver og det kan i værste fald have nogle rigtigt grimme konsekvenser. Læs de 3 ting du skal være opmærksom på ved installationer i dit nye hus eller lejlighed her.

1: SPOTINSTALLATIONER I LOFTER

I de gode gamle 90ere, blev der sat halogenspots op i et væk. Især i nedsænkede lofter og rigtigt gerne i farven crome. Vi sætter stadigvæk spots op, men idag er der nogle helt andre krav til det, og især lyskilderne har ændret sig markant.

Desværre var det sådan dengang, at installationerne der blev lavet til disse spots var af meget svingende kvalitet. Der blev brugt for tynde ledninger, der blev ikke aflastet ved tilslutningerne, og der blev ikke taget højde for, at lamperne skulle installeres i isolering. Alle disse ting, var decideret med til at gøre installationerne farlige.

Vi møder stadigvæk de gamle spots og de gamle installationer og det første vi gør, i forbindelse med et el-tjek er, at pille en eller flere af dem ned for at se hvordan det ser ud oppe over. Er det lavet forkert, så skal det skiftes.

Så derfor; indbygningsspots = stort punkt du skal være sikker på.

2: SÆNKEDE LOFTER I GANGAREALET ( primært lejligheder )

En af de første ting man lærer når man tager uddannelsen som elektriker er, at du skal kunne komme til alle samlinger der er på installationen. Det betyder i praksis, at man ikke må lukke eksempelvis samlemuffer eller lignende inde bag lofter, i vægge, i gulve og lignende.

I rigtigt mange gamle lejligheder, især i København, har man i gamle dage lavet det der hedder en “klemmekasse”. Den løber typisk under loftet i gangarealet, og er typisk overmalet, nogle gange også tapetseret, i så høj en grad, at ingen tænker, at den kasse reelt set er i brug. Men, det er den bare stort set altid.

Klemmekassen er typisk hjertet i installationen, og det er herfra, at alle rum får deres EL forsyning fra. I klemmekassen ligger der næsten altid en kæmpe bunke af samlinger, som man i gamle dage, ikke tænkte så meget over, om det blev lukket inde. Derfor har man mange steder også lavet et nedsænket loft, som dækker klemmelisten og derved gør det umuligt at komme til samlingerne. Ergo er det en ulovlig installation. Og ergo betyder det i praksis, hvis der opstår problemer af den ene eller anden art, som kræver at vi som elektrikere får adgang til klemmekassen, at loftet skal pilles ned.

3: MANGLENDE JORD PÅ INSTALLATIONEN

Det her er et af gråzonepunkterne, når det kommer til EL-installationer. Hvis din bolig er fra før d. 1/4-1975 er det faktisk tilladt, at undlade en beskyttelsesleder i installationen, hvis du vel at mærke har en virksom HPFI afbryder som beskyttelse. Er din bolig opført derefter, er der ubetinget krav om, at der skal være en virksom jordforbindelse i installationen også. Det her er altid årsag til en vis debat, men hos os ser vi det som en nødvendighed, at eksempelvis hårde hvidevarer altid er beskyttet med både en virksom jord, og en effektiv og tidssvarende HPFI afbryder.

Du har måske mærket det som en let kildren i fingrene, når du rører ved din maskine af den ene eller anden art. Du har måske endda oplevet at få et decideret chok, da du har rørt både ved din håndvask og dit vasketøj inde i tromlen på vaskemaskinen. Det indikerer, at noget ikke er som det skal være og derfor, vil vi altid anbefale, at du tjekker op på, om der er en virksom jord i installationen.

Hvis du er i færd med at købe hus eller lejlighed, så vil vi gerne hjælpe dig med at efterse installationen. Det er altid en god ide, at få en uvildig part til at se på det hele, også selvom sælger allerede har en rapport på tingene. Et el-tjek koster hos os kun 1250,- inkl. moms, og det er en god investering, der kan være med til at sikre, at du ikke køber katten i sækken. Vi dokumenterer alt med billeder og afleverer en decideret rapport på det vi finder, indenfor få dage efter eftersynet.

Book en tid til dit kommende eftersyn nu, og lad os hjælpe dig i mål med dit hus eller lejlighedskøb.