Flere og flere virksomheder benytter sig af vores serviceaftale-ordning. Vi har udviklet et koncept der tilgodeser virksomheder og boligforeninger, så nedbrud eller andre fejl hurtigt kan standses og udbedres. Dette sikrer ikke kun vores kunder en god og hurtig udrykning hvis uheldet er ude, men sparer også kunderne for en masse tid og penge der ikke kan faktureres, da en del af vores service omhandler forebyggende arbejde.
Hvis en maskine går i stå i en produktion, kan det have store konsekvenser for produktiviteten og indtjeningen i en virksomhed. Det hjælper vi med at forebygge som en del af vores serviceaftale. Noget af det første vi gør når der indgås en aftale, er netop at tage et kig på HELE jeres installation og danne os et overblik over hvor, der evt. skal arbejdes med forebyggende adfærd.
Vi udarbejder en rapport til jer på årlig basis, som giver jer et indgående billede i hvor der bør sættes ind, og hvor det måske ikke kan vente. Med andre ord bliver jeres installation efterset, ligesom når du kører en bil på værksted, og får at vide, at den nok burde få skiftet bremser snarest.
Når vi laver serviceaftaler i en boligforening, er konceptet meget lig ovenstående. Vi gennemgår hele installationen og finder de udsatte elementer der kunne kræve en kærlig hånd, udfærdiger en rapport og lader ellers jer tage de store beslutninger.
For os handler det om at give viden videre, og sikre at I er bevidste omkring de nye EL-regler der er trådt i kraft her i 2019. Vi vil gerne give jer muligheden for at få en dyb indsigt i jeres installation, og også få det til en favorabel pris.
Seriveaftalerne varierer i pris afhængig af størrelse og kompleksitet af installationen. Fælles for dem alle er, at de er udviklet for at skabe bedst mulige forhold for dig som kunde. Hurtig udrykning, billigere priser, og indsigt i jeres installation.
Vi tester og rapporterer de fejl og mangler vi finder, og skifter ikke noget, før der er indgået en konkret aftale omkring tingene. VI bruger bla. testudstyr fra ELMA instruments til vores rapportering, og måler altså ikke kun på kabler, men også på enkelte tekniske komponenter i installationen.