Stofledninger | Hvordan hænger det sammen med elinstallationer i gamle huse?

Når vi sætter huse og lejligheder i stand for vores kunder, så støder vi rigtigt ofte på gamle stofledninger med en klassisk stofkappe rundt om sig. Idag laver man kappen af et plastmateriale, som er noget nemmere at arbejde med, og som også er mere sikkert. Stofledninger brugte man i sin tid da man lavede de første installationer i huse og lejligheder og det betyder, at mange af dem har siddet i de forskellige hjem, i mere end 70 år… 

En stofledning er som sådan ikke farlig. De er bare gamle. Der er dog en grund til, at man vælger at skifte dem ud når man istandsætter. Det er typisk fordi kappen bliver sprød og derved flækker når man roder med dem. Det dur ikke, og kan i mange tilfælde være årsag til, at metallet ( den strømførende del ) bliver blottet, hvilket kan skabe unødige farlige situationer.

 

Hvad der også er aktuelt i elinstallationer i gamle huse er, at en gammel stofledning ofte er forbundet til andre stofledninger i en gammel samling. Over tid kan samlinger i samlemuffer blive løse. Det kan ske ved vibrationer i bygningen, slag og stød, samt simpelt slid. En løs samling kan give små gnister, og en gnist sammen med gamle sprøde stofledninger er aldrig en god kombination.

Med andre ord, så er det set, at stofledninger og gamle samlinger, kan skabe decideret brandfarlige situationer.

Desværre er mange af disse gamle ledninger og samlinger, lukket inde bag lofter, vægge og lignende. Og udover, at dette er ulovligt, så er det også meget besværligt, som fagmand, at reparere på, hvis der opstår fejl.

Når vi bliver tilkaldt til opgaver på gamle huse, eller laver el-tjek i gamle huse, er noget af det første vi kontrollerer, om der er en “klemmekasse” eller lignende i gangarealet. En klemmekasse er hvad man brugte, på lovlig vis, i gamle dage, for netop at lave et samlingspunkt i huset, hvorfra man så fordelte installationen til resten af huset fra og grunden til at de oftest sidder i gangen er, at det er mere eller mindre centralt i huset. Det samme gør sig gældende i lejligheder.

Værktøj til elinstallationer

 

I takt med at huse og lejligheder er blevet købt og solgt igennem mange generationer og år, har hver familie der har boet der, ofte sat sit eget præg på indretningen.  Nogle har derfor sat et nedsænket loft op, umiddelbart under den omtalte klemmekasse, hvilket bevirker, at der nu er rigtigt mange gamle samlinger der er lukket inde bag et fast loft.

Den situation er ikke så god. Både set fra et renovationsmæssigt synspunkt, men især også fra et sikkerhedsmæssigt.

Vi anbefaler derfor “næsten” altid, at man får lavet en plan for renovationen af sin installation. Både så den er tidsvarende, men også for at den er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bruge.

Selve istandsættelsen behøver ikke at være særlig voldsom, og vi kan hjælpe dig i hele processen. Det er vores erfaring, at kunder føler de skal gabe over rigtigt meget når de først går igang. Men til det kan vi sige at; planlægningen er hele arbejdet værd. Tag fagfolk med på råd fra starten af. Vi kommer ihvertfald gerne ud og besigtiger din installation og hjælper med at udvikle planen så du er tryg ved den. Det kræver bare, at du tager kontakt til os.

 


Tag kontakt nu – tryk her!