Spar penge på el i julen og vinteren: 4 tips til en billigere elregning

Spar på energien

Julen (og vinteren) varer længe, og koster mange penge. Særligt når det kommer til el. Er du en af dem, der kommer gennem julen og vinteren med lyskæder og anden belysning inde og ude? Så kan du særligt i år komme til at mærke det ekstra meget på grund af de skyhøje elpriser. Men ved at følge simple tommelfingerregler i hverdagen og implementere grønnere løsninger, kan du spare en del penge på din kommende elregning.

Der er skruet fuldt op for hyggen i de mørke måneder i Danmark. Med cirka 3,3 millioner lyskæder i de danske hjem (ifølge Energistyrelsen) er der også en god chance for, at du har et par stykker hængende. Det er hyggeligt men ikke billigt – og særligt ikke i disse tider, da elpriserne er tredoblet det seneste år.

Så hvordan bevarer du hyggen og det gode humør, uden det koster for meget på elregningen? Vi giver dig nogle specifikke tips til at spare penge på el herunder.

1. Skift lyskæderne ud med LED

Bruger du den samme lyskæde, som du har brugt de sidste 10 eller 20 år? Så er den med al sandsynlighed med glødepærer. Vi anbefaler at skifte lyskæden ud med pærer af LED, da det sparer dig for en del penge. Særligt hvis du er fan af at have lyskæder tændt døgnet rundt i vintermånederne.

Helt konkret koster en lyskæde med LED-pærer, der er tændt døgnet rundt i tre måneder, omkring 20 kroner (afhængigt af el-prisen). Til sammenligning koster en lyskæde med halogenpærer cirka 350 kroner at have tændt døgnet rundt i de mørke vintermåneder. Det er derfor et godt første skridt til at spare penge på el, da den nye lyskæde vil være tjent hjem hurtigt igen.

2. Spar penge på el med et tænd/sluk-ur til lyskæderne

Når lyskæderne er skiftet ud med LED, kan du også overveje, om ikke du bør benytte dig af et tænd/sluk-ur for at spare yderligere på elregningen. Med det kan du nemmere styre, hvornår i døgnet lyskæderne skal være tændt. Der er f.eks. ingen grund til at lade lyset brænde, når du sover og alligevel ikke har nogen glæde af det. Det samme gælder i de lyse timer, hvor lyskæderne heller ikke kommer til deres ret. Med et ur behøver du ikke selv huske at tænde og slukke, hvilket er en stor fordel i en travl hverdag.

Det giver dig mulighed for at spare en del på din elregning. For julen og vinteren skal selvfølgelig være hyggelig – og du behøver ikke gå på kompromis. Det er et tænd/sluk-ur i hvert fald en god måde til at sikre.

3. Få en grøn kontakt

Når lyset alligevel brænder i samtlige timer i døgnet i vintermånederne, kan det godt glippe at få slukket, når du skal ud ad døren. Men det koster dig hurtigt en del på elregningen. Hos JDB El-teknik anbefaler vi vores kunder at få installeret ”Den Grønne Kontakt” udviklet af Lauritz Knudsen, da denne giver en markant besparelse i elregningen med det samme. Denne kontakt har en sluk-alt-funktion, hvorfor selv apparater på standby bliver slukket og dermed ikke står og sluger unødvendig strøm.

Den kan være en stor hjælp til at få slukket alt lys og lyskæder indenfor, når det er juletid og mørk vintertid. Især hvis du også har børn, der måske ikke lige kommer omkring alle kontakter, inden skolen eller fritidsaktiviteter kalder.

4. Spar penge på el med energirådgivning af en elektriker

Det kan være svært selv at ændre vaner eller se, hvor der kan sættes ind henne i forhold til at spare penge på el i julen og vintermånederne. Hos JDB El-teknik rådgiver vi både private og erhverv om elektricitet. For grøn energi er en af vores mærkesager.

Det behøver det ikke være for dig. Men vil du gerne have en billigere elregning, så der er penge til fornøjelser i stedet, kan energirådgivning være rigtig godt givet ud. Vi gennemgår blandt andet dine apparater, pærer og installationer og kommer med forslag til forbedringer eller ændringer, der kan give dig en billigere elregning nu og på længere sigt.

Vi kører ud i hele København, men aflægger også gerne et besøg, hvis du bor et hvilket som helst andet sted på Sjælland. Få besøg